Regelbau.dk

Genveje

Kort med forsvarsenheder
Alle bunkermodeller

Hjem Nyheder 2. verdenskrig AtlantikWall Regelbau Galleri Video Links Ordliste Om

Det tyske bunkerprogram - Regelbauten

Generelt | Opdeling | Bunkere i Danmark | Alle modeller

Hjem -> Regelbau

Lidt Historie.


	Her ses indgangen på den sydligste Regelbau 600 bunker i Søndervig. Trapperne fører op til kanonen som var monteret bag betonen over indgangspartiet.

Efter 1935 begyndte tyske ingenører endnu en gang at planlægge en styrkelse af fronterne i øst og vest.
Man besluttede sig for at økonomisere og lavede derfor nogle standarder, det såkaldte "Regelbauten" - som bestod af en håndfuld standard bunkertyper. Regelbauten betyder at man bygger efter et sæt regler/standarder, og derved sparer man meget tid til ingenører mv. hver gang man skulle bygge.

Ingenørerne fandt dog hurtigt ud af at de fleste af Regelbau-modellerne ikke var egnede til de specifikke lokationer de skulle være på.
Under konstruktionen af "WestWall"blev der designet/bygget over 200 under-modeller.

Modelbetegnelser.

Da hæren var den første enhed/afdeling som lavede en standard har deres modeller kun et nr., mens de andre "afdelinger" som begyndte senere hver har et bogstav foran dets modelnr.
Bogstaverne inddeler bunkerne i nogle hovedgrupper, nemlig hvilken "afdeling" eller type bunkeren tilhører.

Der findes følgende bogstaver foran modelnumrene:

Bogstav	Beskrivelse
Ingen	Hæren (Heer)
M	Marinen (Kriegsmarine) - Medium Flådebatterier (Mittlere Marinebatterien)
Fl	Marinen (Kriegsmarine) - Anti Aircraft (Marine-Flakbatterien)
V	Marinen (Kriegsmarine) - Specielle bunkere (Fx Hovedkvarterer, kommandoposter og radar)
S	Marinen (Kriegsmarine) - Tunge Flådebatterier (Schwere Marinebatterien)
L	Luftvåbnet (Luftwaffe)

Den tyske "Wehrmacht" arbejdede med 3 niveauer af bunkere/fæstninger.

1. Feldmäßig(Fm)

Denne type bunker var den svageste og var normalt bygget ud af forhånden værende materialer, så som sand, tørv, sten og beton hvis det var tilgængeligt. Vægtykkelsen var normalt 40-60cm og ofte en kombination af tømmer og sten. Gulvet var ca 20cm tykt. Konstruktionen var beregnet til at stoppe skydninger fra mindre våben mv.

2. Verstärkt Feldmäßig(Vf)

Her var der tale om rigtige bunkere støbt i beton eller jernarmeret beton med en vægtykkelse på op til 100cm og et gulv på op til 40cm.
Konstruktionen var designet til at kunne klare et nedslag af en 50kg bombe på taget eller et direkte skud på væggene af et 105mm artilleri. Nogle af disse typer blev tilføjet Bauformen programmet.
Vf bunkere blev indtil foråret 1942 benævnt med Vf foran nummeret, herefter blev de kun benævnt med nummeret!

3. Ständig(St)

St. bunkere var opdelt i kategorier angivet med bogstaver. Herunder ser du en tabel med de bogstaver og tykkelser man brugte for at definere ydremure og tag. Nogle kom først til senere i krigen og ikke i 1933 da man startede med standardiseringen.


Baustärke	Betontykkelse
A	3,5 m
A1	2,5 m
B (neu)	2,0 m
B (alt)	1,5 m
B1	1,0 m
C	0,6 m
D	0,3 m

Ud fra dette skema kan vi se at byggestyrke A havde en yderskal på 3,5m jernarmeret beton og et gulv på 80cm, mens B (neu) havde 2m i vægge og tag. Dert er primært styrke Baustärke B der er brugt til St. bunkere i Danmark, både den nye(neu) og den gamle(alt) standard.
Til sammenligning kan det nævnes at Hitlers Führer-bunker i Berlin have en yderskal på 4m, og hans private bunker "Wolfschanze" i Rastenburg havde imponerende 14m tykke mure!
Hvis en St. bunker blev brugt til beboelse eller til kamp var de sikret mod gasangreb. De havde egen luft-rensnings-anlæg, radio, opvarmning mv. Nogle havde også egen vandforsyning i form af en brønd.
På visse modeller er der lavet 4 eller 6 ventilationshuller til luft mellem de 2 indgange. De er lavet parvis over hinnanden. Hvis bunkeren er lavet med 6 huller, så er det miderste sæt falskt. Hvis den derimod er lavet med kun 4 huller er det, det venstre sæt som ender blindt. Sagt på en anden måde - sæt nr. 2 fra højre mod venstre ender blindt. 1 meter inde i bunkeren er de to rør falske rør 'kortsluttede'
Til beskyttelse mod projektiler fra fjendtlig beskydning, er skydeåbninger i kanonbunkerne udformet som "trapper", såledesat den beskydning der rammerr væggene ikke ledes ind i bunkeren, men springer tilbage.
Skydeskår til nærforsvar er oftest beklædt med et antal trærammer, til at opfange projektiler fra håndvåben. Her gælder samme princip mht trapper.
På især bunkere ved fronten har man, for at bryde den glatte overflade, hængt sammenkrøllede sække indvendigt på forskalningen, således at der fremkom disse tilfældigt formede huller i den færdigtstøbte beton.

"Feldmässige Anlage" og "Verstärkt Feldmässig" tilhører som regel programmet "Bauformen" som er et program sideløbende med Regelbauten programmet.
Indtil foråret 1942 blev bunkerne i Verstärkt Feldmässig styrke benævnt med Vf. Herefter fjernede man Vf'et således at der kun var nummeret tilbage. Vf bunkerne er af forskellige årsager bygget i lettere udgaver sidst i krigen pga. mangel på materialer. Her besluttede man at bygge bunkere bag fronten i Vf istedet for baustärke A/B. For at spare endnu mere på bygningsomkostningerne, valgte man at regelbaubunkere som ikke lå direkte i "ilden" også skulle bygges som lette versioner (Vf).

Hærens, Marinens og Luftvåbnets modeller kunne godt have forskellige indretninger afhængig af hvad de skulle bruges til. De er alle af St typen(Ständig).

Sk betegnelsen blev brugt til specielle bunkertyper, som kun skulle bruges et sted, eller til bunkere som have en bestemt andvendelse/indretning, som ikke fandtes andre streder. Fx er "Führer bunkeren" og den store "Zentralgefechtstand für Jagdabschnittsführer Dänemark" bunker i Grove er begge Sk konstruktioner, Der findes bla. Ubåde-, kommando-poster mv. i Sk udgaver.

22/01-2022